ÅRSTIDSFEJRINGER
VI FEJRER NATURENS FIRE OVERGANGE
FEJRING AF SOMMERSOLHVERV
I 2020 startede vi fejring af sommersolhverv med en fest for 24 kvinder.
Her er et klip fra Møllens Solport af afslutningsceremonien kl. 23.11, da solen vendte.
Birgitte fortæller:
“Når kvinder samles i et stærkt bevidst cirkel , hvor sanserne og alle vores udtryksformer bruges, opstår der det smukkeste og kærligste fællesskab, som verden har brug for. Lad os inspirere vores søstre, veninder, kollegaer og døtre til at turde være og bruge vores kraftfulde indfølende feminine kraft”
FEJRING AF VINTERSOLHVERV
I 2021 startede vi fejringen af vintersolhverv for os fastboende polynesere.
Vi tændte et bål for solen, der i dag vendte under Sydkorset og startede sin rejse tilbage mod Nordstjernen.
Vi forbinder vi os til de oprindelige kulturer, der midvinter har fejret og stadig fejrer starten på lysets genkomst. For 18 år siden fejrede jeg vintersolhverv på Machu Picchu, og i aften fejrede jeg det med mine bofæller. Vi trådte i dag ind i en tradition, der er langt ældre end den kristne.
Vi ofrede mjød til Moderjord og vores huspræst Annette Berg bad en bøn for maden.
Hver især skrev vi nogle ord om det, som vi ønsker at efterlade i det gamle år, og vi brændte arket på bålet. Hver især sagde vi vores ønske og mål for det nye ord. Da vi havde sagt det højt, bevidnet af cirklens fællesskab, sprang vi over bålet og tog vores vision med ind i det nye år.
Birgitte Gyrd var Primus motor i ceremonien og aftenens ceremonimester. Hun holdt en smuk tale om vintersolhverv og jeg supplerede med fortællinger om især oprindelige folks ceremonier i Sydamerika.
Vi sang vores nye sang for Vintersolhverv, som jeg havde digtet på Tom Lundéns smukke Lisom Blade.




FEJRING AF FORÅRSJÆVNDØGN
Søndag d. 20. marts 2022 vil vi fejre forårsjævndøgnet, hvor nat og dag nu er blevet lige lange.
Invitationen her er til medlemmerne af vores Indercirkel: Forårsjævndøgn-invitation
Hvis du har lyst til at være med – og være en del af vores nære fællesskab – så læs mere om at blive medlem af Indercirklen her: Indercirklen

