SAMARBEJDSPARTNERE
VORES PROFESSIONELLE HJÆLPERE
Vi har valgt at arbejde med både gamle erfarne kendinger, unge nytænkende samt nye topprofessionelle for at få den optimale mest innovative hjælp til dette hjerteprojekt.
HEEGAARD-BOLIG
VORES FORMIDLERE & EJENDOMSMÆGLERE
Annette og Mikkel Heegaard er de lokale, erfarende og visionære folk, vi har sat på opgaven, der brænder for at informere om muligheden for at bo i et Levefællesskab.
I samarbejde med os står de for en række informøder her på matriklen.


ASGER MØLLER
VORES BYGGERÅDGIVER, ARKITEKT & BYGMESTER
Asger har udviklet modul LYSTHUSET – EN HELÅRSBOLIG til vores levefællesskab.
I 35 år har han udviklet og bygget alt fra en pyramide, over bondehus, fælleshuse til cirkelbo og senest LYSTHUSBÅDEN.DK, som LYSTHUSET er udviklet videre fra.

HANS ELVERDAM
VORES ADVOKAT
Efter grundig research med fire andre advokater, har vi valgt Hans.
Han er både skarp, entusiastisk og empatisk. Og som lokal funderet, har han interesse i at få et visionært projekt godt op og køre fra start.

DORTE GRØNDAHL
VORES STATSAUTORISEREDE REVISOR
Dorte har været Hans Eriks og Birgittes revisor gennem de sidste 10 år til både privat og erhverv.
Derfor er det en personlig rådgiver, som vi har stor tillid til at kunne administrere Polynesiens regnskaber.

ROSA BRUN
VORES ARKITEKT
Afgang fra Århus Arkitektskole, 2020.
Har leveret alle visualiseringer, plantegninger, gestalter og snittegninger på de kommende fællesbygninger og boliger.

ANNETTE BERG
VORES BUSINESS ANGEL
At starte et stærkt bofællesskab op fra grunden kræver kapital. Både i form af investeringer og i form af lån.
Annette har både midlerne, hjertet og viljen til at bidrage på denne uundværlige front. Hun er samtidig den 4. beboer i Polynesien og har visionen om at være med til at bygge vores sted op til et lille lysende kraftcenter, der healer hjerter.
