INDERCIRKLEN

ET GREEN CARD GIVER DIG UDSTRAKTE RETTIGHEDER TIL FÆLLESSKAB

HVAD BLIVER DU EN DEL AF?

Vi nuværende fastboende kender gode folk, der ønsker at være en del af vores unikke fællesskab. Folk som har lyst til den udveksling det er at bidrage med sin kunnen og talenter – og modtage den varme og kærlige energi og stemning, der er her –
hvor man ikke kan undgå, at blive inspireret til et lettere og gladere liv.

Måske kan du ikke se dig selv købe en ø, etablere hus og bo så tæt med andre. Eller måske vil du netop prøve af, om det vil være dig at blive fastboer. En måde at lære hinanden at kende på.

Derfor har vi åbnet op for at have en Indercirkel i Polynesien. P.t. er der cirka 8 skønne mennesker, der er ret fast tilknyttet vores lille mikrosamfund. Her kan du være med til mange af vores fælles aktiviteter.

Flere overvejer at købe eller leje sig en bolig i nærheden og være en endnu mere fast del af livet i Polynesien, men det er ikke en nødvendighed for at være med i Indercirklen.

Hvis du ikke kender nogen af os i forvejen, men er nysgerrig efter om du skal være med, så send nogle linjer om dig selv til Birgitte på birgitte@gyrd.com. Så aftaler I en telefonsamtale, og herefter vil du blive inviteret til at deltage i en af vores fællesdage/aftener.

Du kan se i skemaet hvad et GREEN CARD giver dig adgang til (Du kan læse mere om hvert arr. under menuen Arrangementer/kalender)

Betalingen på 1200 kr. pr. halve år er til den kommende 1. i måneden og 6 måneder frem. (Straks du har betalt er du velkommen, selvom der er noget tid til den første).

Adgang til lagunen (vores 40 grader varmt spa på vores overdækkede terrasse, der kører 24/7) er muligt under og efter alle fælles arrangementer. Du har også adgang til Loungen, som er et hygge-hængeud-sted i stueetage af Møllen.

Til virke- og kreative dage medbringes en ret til fælles frokost eller aftensmad.

Til fester og fejringer medbringer man ligeledes en ret til fælles fortæring.

Rabatter fåes ved deltagelse i vi fastboendes virksomhedsarrangmenter.

Bevægelse & Bevidsthedsaftener foregår hveranden torsdag. Begrænset deltagerantal på 12 personer. Afholdes i vores lille bevægelsessal.

GREEN CARD-beløbet indbetales til Polynesiens Mobilpay: 7706UV.

Samt send en mail med navn, adresse, og tlf. til anja@uforklarbar.dk !

Du får herefter tilsendt dit Green Card. 🙂

Vi glæder os til at invitere dig ind i fællesskabet.

FLYT TIL FØRSLEV

Der er pt. eet hus i landsbyen Førslev til salg , hvor der er 600 meter til Polynesien.

Dette fine træhus på 87 m2 er til salg i Førslev  februar 2022. Se huset HER