LIVET HOS OS

KIG MED HVORDAN VI LEVER TIL HVERDAG & FEST

FÆLLESSPISNING

Een gang om ugen spiser vi fast sammen. Vi er på skift værter, hvor vi laver sund, grøn hverdagsmad til vores bofæller. I hverdagen drikker vi mest vand, men i weekenden eller til festlige lejligheder kan vi godt nyde et glas vin eller to, en gin og tonic eller en kølig øl.

Vi får vendt stort og småt fra hverdagen og ofte bliver det til flere timer, som ingen frivilligt vil gå glip af.

Vi spiser også jævnligt spontant  hos hinanden  på kryds og tværs et par stykker sammen. De fleste af os er selvstændige og arbejder på og fra matriklen. Så er det skønt med en reste-frokost med et par bofæller.

FÆLLESMØDER

Hver 14. dag har vi fællesmøde, hvor det forventes alle deltager, for at vi kan få livet til at flyde i vores fællesskab.

Vi starter med et par højskolesange og har derefter en dagsorden, hvor alt kan tages op der vedrører fællesskabet. Lige nu er det hele udviklingen og opbygningen af et større fællesskab, der fylder praktisk som organisatorisk.

VIRKEDAGE/WEEKENDER

En eller to dage månedligt løfter vi i høj og hyggelig energi de praktiske opgaver sammen – ude som inde. Ofte har vi gæstepolynesiere/venner af matriklen på besøg, der gerne vil gi´ en hånd med i bytte for dejlig mad og fællesskab.

Vi har en lang liste som er blevet fyldt op i løbet af de forrige uger – vi kigger hver især på den og går i gang med det, vi har bedst energi på. Og sjovt nok: vi vælger aldrig de samme opgaver – vi bliver een organisme, der arbejder sammen.

Har du lyst til at være en del af en virkedag – to timer eller en hel dag – så er du meget velkommen. Ring eller sms til Birgitte på 40106094.

INTERESSEGRUPPER

Alle er i flere grupper alt efter interesse og kunnen:

P.t. har vi:
Græsslåning, Website, Lugning, Danseaftener, Spapleje, Filmaftener, Sommerferietur, Ansøgerbesøg/rundvisning, Værkstedet, Vedligeholdelse af Fælleshus – ude, Indretning af Fælleshuset – inde m.fl.

Vi har mange kasketter på alle sammen. Glæder os til at blive flere skønne polynesiere med ny energi, ideer og kræfter.

UDFLUGTER / STUDIETURE

At tage afsted i samlet flot til en ny plet på verdenskortet og besøge mennesker med lignende drømme og planer gør godt.

Her besøger vi Asger bygmester (Birgittes bror), der er vores sparringspartner i alt hvad der har med bolig og byggeri at gøre – og han skal opføre eet eller flere af husene.

På samme tur til Jylland besøgte vi to andre bofællesskaber for inspiration og sparring.

VORES OUTDOOR WELLNESS

Her er vores udendørs spa på vores fælles terrasse, der kører året rundt døgnet rundt med 38-40 grader.

Ud over vores runde spisebord er det nok det mest brugte mødested, hvor varmen og blødheden smelter muskler og healer sårbarhed.

Når vi fryser, når vi vil meditere, når vi får for travlt, når vi trænger til en tænkepause – alene eller to eller tre eller fire eller fem eller seks …. så har vi vores elskede spa.

Den har boblemassage-funktion, og vi kan tilsætte æsteriske duft- og healingsolier

Her er sauna, svedehytte og vildmarksbad til koldt vand, som vi ønsker selv at bygge som et hyggeligt samarbejdsprojekt. Byggerådgiver Asger bliver vores supporter.