HISTORIEN

FRA MØLLE TIL LEVEFÆLLESSKAB

FØRSLEV MØLLE

En driftig mand i Førslev, Ole Olsen, opførte mellem 1891 og 1896 Førslev Mølle. Her fik egnens bønder malet korn. Ole Olsen ejede også naboejendommen, hvor han drev bryggeri. Stedet har dermed været erhvervsejendom i langt over 100 år.

Engang i 1930’erne blæste vingerne af i en efterårsstorm og i starten af 1970’erne fjernede den daværende ejer hele overbygningen.

En periode ejede var Førslev Mølle ejet af indehaveren af pølsevognen på Rådhuspladsen i København, og i en periode var her knallertværksted.

BIRGITTE OG HANS ERIK FLYTTER IND

Birgitte og Hans Erik købte Førslev Mølle i 2002. Først og fremmest for at renovere den gamle møllebygning og indrette atelier og showroom, men også for at have plads til vores heste, der har trukket os og vores beboelsesvogn gennem Østeuropa i et halv år, mens børnene var små.

Her voksede deres to børn, Klara og Silas, op med bl.a. adskillige unge dansk-argentinere som gæstesøskende gennem årene. Da begge de unge var flyttet hjemmefra, modnedes tanken om at bo og leve flere sammen på dette store, unikke sted.

DRØMMEN OM POLYNESIEN

I december 2018 flyttede Anja ind i boligen i staldbygningen, og Bofællesskabet Polynesien fik sin spæde start.

Da landet lukkede ned i 2020, mærkede vi alle et behov for at tænke nyt. Birgitte stiftede med en samarbejdspartner et retrætested, og i den forbindelse kom en masse frivillige kræfter til, og flere begyndte at ytre ønske om at bosætte sig her.

I sensommeren 2020 havde vi fået klarhed nok over visionerne til at gå til Faxe Kommune med vores ønske om at få byggetilladelser, så vi kunne få flere beboere på grunden. Et enstemmigt byråd sagde ja til at udarbejde en lokalplan og dermed give mulighed for at skabe et bofællesskab.

I marts 2021 stiftede vi Foreningen Polynesien, og her arbejder vi nu på at få gjort visioner og drømme til virkelighed.

LIVET LIGE NU

I 2022 er vi seks fastboende med hver vores bolig og liberale erhverv i de eksisterende bygninger.

VEDTAGET LOKALPLAN

Vi er i tæt dialog med Faxe Kommune. I efteråret 2020 fremlagde vi vores første plan, som var modellen her ( i Lego). Den aktuelle plan siger, at kommunen vedtager lokalplan for Polynesien i september 2022.