BOLIGER & BYGNINGER - NUVÆRENDE

SÅDAN BOR VI NU

PLANTEGNING OVER POLYNESIEN

Eksisterende bygninger
– Stuehuset (nuværende to beboelser) bliver Fællesshuset med lejebolig på første sal (er udlejet)
– Møllen er fortsat liberalt erhverv
– Lyshuset er lejebolig (er udlejet)
– Hytten er nu til ophold 1-12 uger (driftsmiddel liberalt erhverv) og bliver fælleseje med mulighed for f.eks. behandlerrum, klinikrum, terapirum, gæsteværelser …

Planlagte fællesbygninger
– Fællessalen
– Værkstedet

Beboelsesvogne
Beboelsesvogne på hjul på gæstebesøg 1-12 uger

Grunde til salg
Grundene Fatu Hiva og Paradisøen er reserveret.
Grundene Hawaii, Fiji, Tahiti, Tonga, Bora Bora og Samoa er til salg.

Outdoor wellness
Kommende outdoor wellness faciliter: Sauna, vildmarksbad, koldtvandsbassin, svedehytte, udendørs bruser, shelter og badesø.

NUVÆRENDE BOLIGER

HOVEDHUSET / FÆLLESHUSET

Det røde murstenshus blev bygget som møllerens bolig i 1900. I 18 år har det været Birgitte og Hans Eriks private bolig.

Nu har Helene sin bolig i hele stueetagen.

Birgitte har hendes nyistandsatte bolig på 1. salen, hvor hun også har sin terapi-praksis.

Indtil Helene flyttede ind juli 2021, har vi brugt stueetagen til Fælleshus med udgang til den store terrasse. Det kommende år bruger vi hinandens boliger på skift til fællesskabsarrangementer.

Og så bliver denne bygnings underetage det centrale fælleshus med udgang til den nye fællessal.

MØLLEN

Møllen er Hans Eriks kombinerede bolig og erhverv med højt til loftet.

Forneden er kontoret, mødelokale og toilet og bad. På 1. salen Herreværelset og køkken. På 2. salen visionsplateau og sovepladser.

LYSHUSET

Den tidligere stald – nu kaldet Lyshuset – har vi indrettet med en 75 m2 stor lejebolig. Her bor Anja i sin hule lige i hjertet af matriklen, har et lydstudie og arbejder i sit firma Uforklarbar herfra.

GUDINDEHYTTEN RETRÆTEBOLIG PÅ PÅSKEØEN

Gudindehytten er Birgittes retrætehytte for kvindelige gæster på kortere eller lidt længere ophold fra marts-november. Se Retræteophold

Indtil 1. juli 2021 var den Annettes retrætebolig.  Den er 48 m2 og er IKKE godkendt som helårsbolig, men har status som driftsmiddel i Birgittes firma.

Indtil Annette flytter ud ud på Paradisøen og får bygget en bolig der, opholder hun sig på skift i Gudindehytten og i Odsherred hos kæresten og familie.